vælg altid et professionelt au pair bureau

Benyt altid et professionelt au pair bureau

En nylig sag i medierne understreger vigtigheden af at benytte et seriøst og professionelt au pair bureau.

En familie på Læsø har desværre haft en uheldig oplevelse med deres au pair fra Nepal. Au pairen forlod uden varsel værtsfamilien og rejste til Portugal, sandsynligvis med hjælp fra et kriminelt netværk.

Læs artiklen fra TV2 nord her: Laxmi er forsvundet via hemmeligt netværk

Situationer som denne kan i høj grad forhindres ved at benytte et seriøst au pair bureau. Vi rekrutterer selv vores au pairs og benytter os aldrig af mellemmænd eller andre bureauer. Vi foretager ligeledes et grundigt baggrundstjek af alle vores au pairs. På denne måde sikrer vi ikke kun, at din familie får en fantastisk au pair, men også at au pairen får et trygt ophold i Danmark. Vi har endnu ikke formidlet au pairs som har afbrudt opholdet i utide.


Udenlandske tjenester

Der findes diverse udenlandske hjemmesider hvor man mod betaling af et abonnement har adgang til tusindvis af au pairs. Desværre er der på denne slags sider ikke kontrol over ægteheden af profilerne eller om pigerne er i kløerne på kriminelle bagmænd. Vi fraråder derfor kraftigt at man benytter sig af denne slags tjenester, og i stedet benytter et professionelt bureau som foretager den nødvendige screening.


Lad os finde din au pair

Vores pris for formidling starter fra kun 2.000 kr. Vi synes dette er en lav pris at betale, for at sikre at du og din familie får den rette au pair. Du får 2-4 forslag og betaler kun, hvis du finder en af vores au pairs interessant.  Kontakt os og hør mere om hvordan vi kan hjælpe din familie.

Du kan læse mere om vores formidling her: Formidling af au pair

Sagen fra Læsø er sørgelig, men hører heldigvis også til sjældenhederne. Det er vigtigt at understrege at langt de fleste au pair-ophold er vellykkede og succesfulde for alle parter. En evaluering af ordningen foretaget af Udlændinge- og Integrationsministeriet bekræftede også at langt størstedelen af både værtsfamilier og au pairs er tilfredse. Det fremgår også af artiklen at værtsfamilien fra Læsø tidligere har haft stor glæde af ordningen.